InvestorS

DecideAct Investor Relations

InvestorS

Su­per­mar­keds­gi­gant gør det sjovt at ek­se­kve­re stra­te­gi: Her får me­d­ar­bej­der­ne et vir­tu­elt skul­der­klap

September 29, 2020
CET

Fysisk afstand og en fraværende ledelse er nogle af de vigtigste grunde til, at mange strategiprocesser fejler. Problemet er ikke blevet mindre under coronakrisen, men digitale løsninger til strategiopfølgning har samtidig vist nye styrker

Efter al sandsynlighed er der et eller andet sted på kloden en topchef, der lige nu står på en scene og forklarer begejstret om virksomhedens nye strategi. Hver dag er der virksomheder, som fremlægger dyre og ambitiøse strategiplaner, men sandsynligheden taler også for, at der et eller andet sted i salen sidder nogle medarbejdere, der er begyndt at tænke på, om pindemadderne i foyeren er gode, eller om der ligefrem er drinks efter præsentationen.

Vi ved det godt, og alle undersøgelser bekræfter det: Tre ud af fire strategiprocesser fejler. Så hvis medarbejderne virker fraværende, er det måske ikke så underligt. Paradoksalt nok bliver der brugt langt flere ressourcer og investeret meget mere prestige i at udvikle og præsentere strategier, end i at føre dem ud i livet.

Det siger Robin Speculand, der er ekspert i strategiimplementering og forfatter til syv bøger om emnet. Som ekspert i strategy execution management driver han sin konsulentvirksomhed efter den simple beskrivelse: “Vi går ind, når McKinsey går ud.”

Implementering er usexet

“Strategi er sexet, men det er implementering ikke. Hvis din chef ringer og siger, at du skal være med til at tegne virksomhedens strategi for de kommende fem år, bliver du virkelig stolt. Det er som om, du har fået en forfremmelse. Men hvis han ringer og siger, at du skal implementere strategien de næste to år, tænker du: Hvad har jeg gjort galt?” fortæller Robin Speculand fra sit kontor i Singapore.

Han har efter eget udsagn ikke haft et fysisk møde siden februar på grund af coronakrisen. Og udfordringen med en fraværende ledelse på distancen er i sagens natur ikke blevet mindre. Det bliver i hvert fald anderledes, og behovet for digitale løsninger bliver tydeligere.

“De sidste tre måneder har vi opnået mere i digitalisering end de sidste tre år. De her face to face-teammøder bliver færre, og risikoen er, at lederne bliver endnu mere fraværende, og glemmer den daglige anerkendelse af de medarbejdere, der sidder med strategien,” siger han.

“Faktisk er den vigtigste motivation ikke penge, men anerkendelse. Det er helt afgørende, at vi i denne tid kan finde nye måder at vise den anerkendelse på. Hvis medarbejderne skal gøre en ekstra indsats for at implementere strategien, er det nødvendigt at følge udviklingen digitalt, og sende et virtuelt skulderklap, når det går godt,” siger Robin Speculand.

Flytter folk og kultur

En af de virksomheder, der har haft succes med at implementere digitale værktøjer i strategiprocessen, er Samkaup, den islandske pendant til danske Coop. Med 1400 ansatte fordelt på 60 butikker er virksomheden en kæmpe efter islandske forhold. Og med fire forskellige brands inden for dagligvarehandel og butikker mange timers kørsel fra hovedstaden Reykjavik var det også meget forskellige kulturer, der skulle anspores til at arbejde i samme retning, da man for to år siden gik i gang med at implementere en strategiproces.

Fokus var at flytte mennesker og kultur – ikke bare dagligvarer. Som mange andre store detailkæder havde man tidligere haft mest opmærksomhed på at købe og sælge varer mest effektivt, men havde lidt glemt medarbejderne som det vigtigste aktiv i processen.

“Vi har brugt meget tid på at identificere de værdier, der allerede var i firmaet og i den enkelte medarbejder. Vi har været ude i alle butikkerne for at få butikscheferne til at identificere nogle mål, der binder ind i den samlede strategi. Det er forskellige mål, så det tager tid. Men det smukke ved det er, at de selv ejer målene. Det er ikke bare salgsmål og traditionelle kpi'er. Det gør både butikschefer og medarbejdere meget mere motiverede til at implementere strategien,” siger Ómar Valdimarsson, der er administrerende direktør i Samkaup.

 

samkaup-borsen-decideact-_DS_1006.jpg

Den islandske supermarkedskæde Samkaup har erobret markedsandele og øget medarbejdertilfredsheden ved at måle og følge op på de strategiske mål. Butikscheferne haft adgang til at følge de personlige mål på en intuitiv app på telefonen, hvor man samtidig kunne se, hvordan det påvirker den samlede strategi positivt. Foto: Samkaup/PR

Følger målene på telefonen

Islændingene valgte at benytte den danskudviklede cloud-løsning Decideact til at måle og følge op på de strategiske mål – men også til via en slags gamification at give medarbejderne et “virtuelt skulderklap”, når man tog skridt den rigtige retning. Butikscheferne haft adgang til at følge de personlige mål på en intuitiv app på telefonen, hvor man samtidig kunne se, hvordan det påvirker den samlede strategi positivt.

"Der har tidligere været en stemning af, at man gik på arbejde og sørgede for, at der ikke var nogen, der havde grund til at klage. De nye mål handler om at flytte kultur og mennesker, og nogle er nok blevet lidt overrasket over, at der rent faktisk blev fulgt op på de mål. Og at vi kan vise dem så konkret, at de betyder noget, og er en del af en større strategi,” siger Ómar Valdimarsson, som nu er ved at implementere Decideact til næste niveau af mellemledere.

Ud over man har kunnet måle en større medarbejdertilfredshed, har Samkaup også været inde i en god kommerciel proces, hvor man har erobret markedsandele – i et marked, der naturligvis også har været påvirket af coronakrisen.

“Vi har brugt appen til at måle på trivslen under coronakrisen, og den har været med til at få os til at erkende, at vi var nødt til at gøre noget ved den bekymring, der var hos personalet. Med værktøjet er vi kommet tættere på butikkerne på en ny måde,” siger Ómar Valdimarsson.

Og islændingenes arbejde med at implementere strategien er blevet bemærket i Singapore som et eksempel på, hvordan man styrer processen.

“Det er kritisk for at lykkes med strategier at have redskaber til at styre processen hele vejen. Særligt i denne her tid, hvor man ikke mødes fysisk, men også fremover. Det er jo ikke et problem, der er opstået med coronakrisen. Strategien har brug for at blive målt, og medarbejderne har brug for at blive anerkendt, når det lykkes. Det er bygget ind i Decideacts system, og så bliver det et stærkt redskab for hele organisationen,” lyder det fra Robin Speculand.

Netop Robin Speculand kan du opleve "live" til den digitale Bold Strategy Debate 28. oktober, hvor han vil dele ud af sine mere end 25 års erfaring med, hvorfor nogle ledere succesfuldt formår at implementere strategi i en krisetid - og hvorfor andre fejler. Læs mere og tilmeld dig her.

Allerede ugen før, den 21. oktober, kan du til Bold Strategy Debate se Antonio Nieto-Rodriguez, der er strategiekspert og forfatter til bestselleren "The Focused Organization". Han vil gøre dig klogere på, hvorfor virksomheder, der koncentrerer sig om færre men mere fokuserede initiativer har større succes med at eksekvere deres strategi. Læs mere og tilmeld dig her.

Se, hvordan du kommer i gang med at udfolde jeres strategi i praksis her.

For further information

Contact

Bo Feierskov
Head of public relations

Email: bf@decideact.net
Tel: +45 78 75 65 50