InvestorS

Ingen krise her: Nexø-firma skaffer millioner

October 12, 2020
CET

DecideAct, der har hovedsæde i Nexø, har siden marts lykkedes med at skaffe knapt 10 millioner kroner i kapital.

I Nexø sidder Flemming Videriksen. Han er CEO og co-founder af DecideAct, og på kontoret har stemningen været særlig god de seneste måneder.

For selvom mange firmaet har været udfordret af corona-krisen, så har man haft en anderledes positiv historie hos tech-firmaet. Det er nemlig lykkedes dem at rejse kapital for 9,5 millioner kroner.

- Det er da super glædeligt, siger Flemming Videriksen.

DecideAct arbejder med implementering af strategi i virksomheder, og de har udviklet en digital platform, som er med til at hjælpe og styre strategierne sikkert i havn.

De udviklede deres produkt, da de så alt for mange strategier, som aldrig blev dét, de skulle have været.

Billede kan ikke vises.

DecideAct holder online-møde, da medarbejderne er spredt over hele verden.Foto: TV 2/Bornholm

- Så derfor begyndte vi at digitalisere processen.

Dermed kan man fx via en app holde øje med, hvor langt man er med strategien. Og det har vist sig at være guld værd under corona-krisen, hvor folk har arbejdet hjemmefra og hver for sig.

- Corona har betydet, at vi har fået tre års digitalisering i virksomhederne på tre måneder, fordi virksomhederne har været nødt til at vende sig til at arbejde på den her måde, siger han.

DecideAct har selv arbejdet adskilt i fem år, da medarbejderne befinder sig på flere forskellige kontinenter. Og efter den nye kapitalindsprøjtning - af blandt andre Vækstfonden - drømmer selskabet stort.

- Vores mål er at blive ‘household brand’ i store internationale virksomheder, afslutter Flemming Videriksen.

Firmaet har i alt 37 investorer i ryggen.

For further information

Contact

Bo Feierskov
Head of public relations

Email: bf@decideact.net
Tel: +45 78 75 65 50